Strategi og indholds-produktion


Som ekstern kommunikationskonsulent samarbejder jeg med Dan-Element A/S om deres samlede kommunikationsindsats. Dan-Element er en dansk virksomhed med base i Skive, som siden 1986 har specialiseret sig i produktion af skræddersyede betonelementer til byggebranchen.

Jeg bidrager med udvikling og eksekvering af kommunikationsstrategi, PR, content marketing og videoproduktion. Fokus er på at styrke Dan-Elements synlighed på tværs af digitale platforme og i relevante fagmedier.

Et konkret eksempel på mit arbejde er lanceringen og profileringen af Dan-Elements nye XXL-betonelementer – en banebrydende tilføjelse til deres produktportefølje. Da virksomheden som de første i Danmark leverede et færdigstøbt betonelement på op til 110 tons til Aarhus Stadion, stod jeg for den strategiske kommunikation omkring projektet. Jeg producerede indhold til brug på tværs af Dan-Elements platforme – såvel som til fagmedier og lokale medier. Blandt andet blev mine videooptagelser brugt til et indslag i TV-Midt Vest.



MENU